En efterforsker, som ikke kender en tekniks begrænsninger, vil tro på et resultat, som teknikken ikke kan understøtte, og vil holde op med at lede.
Et resultat er en sammenligning af påstande, ikke en dom. DNA-analyse siger, hvor meget mere sandsynligt observationerne er, hvis prøven stammer fra denne person, end hvis den stammer fra en ubeslægtet person. Den siger ikke, at personen var der, hvornår personen var der, eller hvad personen gjorde. Skridtet fra "deres DNA er på håndtaget" til "de brugte det" er en slutning, som nogen er nødt til at argumentere for, og det er dér, sager tabes.
Overførsel og persistens. Materiale flytter sig. DNA kan komme på en genstand via en mellemkommende person eller overflade, uden at den person, som DNA'et stammer fra, nogensinde har rørt den, og det kan forblive i lang tid på nogle overflader og forsvinde hurtigt fra andre. Tilstedeværelsen af et spor er ikke en registrering af en hændelse.
Discipliner er ikke lige velbegrundede. Rapporten fra 2009 fra United States National Research Council undersøgte de kriminaltekniske discipliner og fandt, at mange metoder til mønstersammenligning, bortset fra analyse af nukleært DNA, aldrig var blevet valideret efter den standard, som deres formuleringer i retssalen antydede. Sammenligning af bidmærker og mikroskopisk hårsammenligning har været genstand for særlig kritik og for omstødte domfældelser. Ordet "match", brugt uden en angivelse af, hvor ofte en sådan overensstemmelse forekommer ved et tilfælde, hævder mere, end metoden kan understøtte.
Den sagkyndige er et menneske. Viden om, hvilket svar efterforskningen ønsker, ændrer målbart fortolkningen. Gode laboratorier håndterer dette bevidst — ved kun at give den sagkyndige de oplysninger, som sammenligningen kræver, og i den rækkefølge, de kræves. En efterforsker, som ringer til et laboratorium for at sige "vi er sikre på, at det er ham", har kontamineret resultatet lige så sikkert, som hvis vedkommende havde kontamineret prøven.
Hvad man skal stille op med alt dette.
- Spørg, hvordan resultatet ville se ud, hvis din mistanke var forkert.
- Spørg, hvad tallet betyder, og hvis ingen kan fortælle dig det, skal du betragte resultatet som en indikation snarere end en konklusion.
- Byg aldrig sagen på én sammenligning og stop.
- Skriv kun "foreneligt med", hvor du også kan skrive, hvad det ellers er foreneligt med.
Kilde. National Research Council, Strengthening Forensic Science in the United States: A Path Forward (2009), https://nap.nationalacademies.org/catalog/12589/strengthening-forensic-science-in-the-united-states-a-path-forward ; National Institute of Standards and Technology, forensic science, https://www.nist.gov/topics/forensic-science og Organization of Scientific Area Committees for Forensic Science, https://www.nist.gov/osac
Hvad dette ikke er. Et grundlag for at anfægte eller forsvare et bestemt resultat. Det gøres af kvalificerede eksperter på grundlag af materialet i sagen.