En undersøgelse, der begynder med "find alt om X", ender med en mappe, som ingen kan bruge. En undersøgelse begynder med et spørgsmål, der er tilstrækkeligt snævert til, at et svar kan afgøre det — og, afgørende nok, tilstrækkeligt snævert til, at svaret kan blive nej.
"Er det registrerede ejerselskab for dette fartøj det samme selskab, som har havnekontrakten?" er et spørgsmål. Det har to mulige svar, og begge er nyttige.
"Hvad skjuler denne person?" er ikke et spørgsmål. Det forudsætter sit eget svar, og alt, hvad der findes bagefter, vil blive læst som en bekræftelse af det. Det er ikke en karakterbrist; det er sådan, alles opmærksomhed fungerer, og derfor må strukturen udføre arbejdet i stedet.
Derefter, i rækkefølge:
- Skriv spørgsmålet ned, før du ser på noget som helst.
- Skriv, hvad der ville besvare det i begge tilfælde.
- Registrer hver kilde, efterhånden som du går frem, med datoen og hvad den sagde.
- Stop, når spørgsmålet er besvaret, også når svaret er nej.
Det fjerde er det, folk springer over. En undersøgelse uden en betingelse for at stoppe fortsætter, indtil nogen bliver træt, og det, den frembringer, er en bunke snarere end et resultat.