Gerningssteder bliver sjældent ødelagt. De udvandes lidt efter lidt af mennesker, der hver især gjorde noget rimeligt.
Måderne, det sker på, som manualerne beskriver dem:
- For mange mennesker. Hver tilstedeværende person tilfører sine egne fibre, fingeraftryk og DNA og fjerner noget af det, der var der. Tilstedeværelse er en omkostning; den skal have en begrundelse.
- Flytning før registrering. En genstand, der flyttes, før den fotograferes på sin plads, har mistet det ene, der ikke kunne genskabes — hvor den var.
- Overførsel mellem gerningssteder. De samme handsker, de samme støvler, det samme køretøj, der transporterer materiale fra ét sted til et andet. Vejledningen er klar på dette: skift beskyttelsesudstyr mellem gerningssteder, og behandl en mistænkt og et offer som gerningssteder, der aldrig må undersøges af den samme person i det samme tøj.
- Emballering, der beskadiger. Vådt materiale, der forsegles i plastik, udvikler skimmel inden for få timer; biologiske spor ødelægges af det. Papir til alt fugtigt eller organisk, og tørret før forsegling, hvor vejledningen tillader det.
- Den ikke-dokumenterede gode gerning. Nogen åbner et vindue, lukker for en hane, dækker et lig til. Alt dette kan være rigtigt; intet af det er ufarligt, medmindre det skrives ned.
Kilde. UNODC, Crime scene and physical evidence awareness for non-forensic personnel, kapitler om kontaminering og emballering; NIJ NCJ 178280, afsnit om dokumentation af gerningssteder.