Adskil parterne, og tal med hver af dem alene og uden for hørevidde. En forklaring, der afgives i samme rum som den person, den handler om, er ikke en forklaring. Børn adskilles også og bliver ikke bedt om at tolke eller vælge.
Hvad der spørges om, og hvordan. Åbne spørgsmål, med deres egne ord, uden at antyde svar. Spørg, hvad der skete, hvad der er sket tidligere, og hvad de er bange for vil ske som det næste. Notér ordret.
Spørg ikke, hvorfor de ikke er gået. Det er det spørgsmål, som overlevende oftest angiver som årsagen til, at de holdt op med at tale med politiet, og svaret — at det at gå er den farligste periode, at der ikke er noget sted at tage hen, at børnene, pengene, immigrationsstatussen, dyrene — er ikke oplysninger, du behøver for at handle nu.
Risikoindikatorer, der ændrer indsatsen.
- Strangulering eller kvælning, når som helst, uanset hvor kortvarigt. Dette er det vigtigste at vide: Det er en stærk indikator for senere drab, det beskrives oftest af offeret som "han holdt bare om min hals", og det efterlader meget ofte slet ingen synlige mærker. Spørg direkte om det. Enhver strangulering kræver lægelig vurdering, også når personen har det fint, fordi de alvorlige skader viser sig timer senere.
- Trusler om at dræbe, herunder "hvis du nogensinde går".
- Adgang til våben.
- Tiltagende hyppighed eller alvor.
- Separation eller en hensigt om at gå fra hinanden. Graviditet eller en nylig fødsel.
- Stalking, overvågning, kontrol af telefonen, pengene eller dokumenterne.
- Tidligere kontakt med politiet, uanset udfaldet.
- Offerets egen vurdering af, at vedkommende er i fare. Den er bedre end de fleste tjeklister.
Dokumentation. Skader beskrives neutralt — størrelse, placering, farve — og fotograferes kun med informeret samtykke og på en måde, der ikke retraumatiserer. Notér fremtoning, rummets tilstand, skader og hvad børnene sagde uopfordret. Notér, hvad der blev sagt, før nogen havde tid til at tænke over det.
Forvent, at forklaringen ændrer sig. Tilbagetrækning af en forklaring er et dokumenteret træk ved tvangsmæssig kontrol, ikke et bevis på, at den første forklaring var falsk, og en indsats, der bygger på antagelsen om, at den er det, vil svigte personen i årevis.
Sikkerhedsplanlægning og henvisning hører under den specialiserede tjeneste, hvor du er. Kend dens nummer, før du får brug for det.
Kilde. World Health Organization, Violence against women fact sheet, https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/violence-against-women ; WHO, Health care for women subjected to intimate partner violence or sexual violence: a clinical handbook, https://www.who.int/publications/i/item/9789241548595 ; the Council of Europe Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence, CETS No. 210, known as the Istanbul Convention.
Hvad dette ikke er. Procedure og ikke et risikovurderingsværktøj. Hver tjeneste har sit eget, valideret til sit eget jurisdiktionsområde, og det er det, der gælder.