Inkubation er tiden mellem det tidspunkt, hvor bakterien trænger ind i kroppen, og det første symptom. For pest er den kort.
- Byldepest: sædvanligvis 2 til 6 dage ifølge World Health Organization og European Centre for Disease Prevention and Control; United States Centers for Disease Control and Prevention angiver 2 til 8 dage.
- Lungepest: 1 til 3 dage, og den kan være mindre end 24 timer.
- Septikæmisk pest: ikke veldefineret; sandsynligvis inden for dage efter eksponering.
- Enhver form: World Health Organization angiver et samlet interval på 1 til 7 dage. Når læger spørger om eksponering, tæller de 10 dage tilbage for en sikkerheds skyld.
I praksis: Hvis der er gået 10 dage siden den senest mulige eksponering, og du har det godt, forventes pest fra denne eksponering ikke længere.
Sådan begynder det — ens ved alle former. Pludseligt. En person, der var rask om morgenen, har om aftenen høj feber, kulderystelser, svær hovedpine, ømme muskler og udtalt svaghed. Der kan være kvalme, opkastning, mavesmerter eller diarré. I de første timer ligner det en slem influenza, og det er netop vanskeligheden.
Det, der adskiller byldepest: buboen. Sammen med feberen eller kort efter den hæver én lymfeknude — oftest i lysken, ellers i armhulen eller på halsen, på den side af kroppen hvor bakterien trængte ind. Den er:
- meget smertefuld — World Health Organization beskriver den som ekstremt øm;
- fast, med varm, rød hud over den;
- sædvanligvis enkeltstående;
- hurtig: Den viser sig og vokser inden for timer til en dag eller to, ikke over uger.
En bubo i lysken peger på et bid på benet. En bubo i armhulen peger på hånden eller armen — for eksempel efter håndtering af et dyr. Nogle gange er der en lille blære eller et sår dér, hvor loppen bed.
Det, der adskiller lungepest: brystet. Feber, hovedpine og svaghed kommer først. Derefter, inden for omkring et døgn, hoste, brystsmerter og tiltagende åndenød. Opspyttet er først vandigt, derefter stribet med blod. Personen får det værre time for time.
Det, der adskiller septikæmisk pest. Ofte slet ingen lokale tegn: feber, kulderystelser, ekstrem svaghed, mavesmerter. Senere blødning i huden og sortfarvning af fingrene, tæerne eller næsetippen.
Hvad det forveksles med. Influenza. En almindelig inficeret lymfeknude efter et sår eller en skramme. Kattekradssygdom. Tularemi. Blindtarmsbetændelse, når de hævede lymfeknuder sidder inde i maven. Enhver alvorlig lungebetændelse. Ved sygesengen kan en læge ikke skelne lungepest fra en anden alvorlig lungebetændelse — og derfor er den eksponeringshistorik, du medbringer, lige så vigtig som symptomerne.
Kilde. WHO, Plague fact sheet, https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/plague ; WHO, Manual for plague surveillance, diagnosis, prevention and control (2024), section 3, https://www.who.int/publications/i/item/9789240090422 ; United States Centers for Disease Control and Prevention, Signs and symptoms of plague, https://www.cdc.gov/plague/signs-symptoms/index.html ; European Centre for Disease Prevention and Control, Factsheet about plague, https://www.ecdc.europa.eu/en/plague/facts
Hvad dette ikke er. Læsning, ikke lægelig rådgivning. En liste over tegn er ikke en diagnose; kun en læge og et laboratorium kan bekræfte eller udelukke pest.