En rapport har to slags sætninger, og de må aldrig stå i samme afsnit.
En konstatering er det, en kilde har sagt, sammen med kilden og datoen. "Det norske virksomhedsregister registrerede X som bestyrelsesformand for Y den 12. marts 2026, tilgået den 14. marts 2026." Det kan nogen kontrollere. Det er enten sandt, eller også er det ikke.
En slutning er det, du mener, det betyder. "Den samme person kontrollerer derfor begge virksomheder." Det kan være rigtigt, men det er ikke en konstatering.
Hold dem adskilt på siden, så en læser, der er uenig i din argumentation, stadig kan bruge dine fakta. Det er hele formålet: En rapport, hvor de to er vævet sammen, er en rapport, der enten må tros på eller kasseres i sin helhed.
Tre regler mere, som nogen hver især har lært på den hårde måde:
- Angiv datoen for opslaget ved hver konstatering. Registre ændrer sig. En konstatering uden dato er en påstand om nutiden, som med tiden bliver falsk.
- Sig, hvad du ledte efter, og hvad du ikke fandt. Et fravær, der beskrives korrekt, forhindrer den næste person i at gentage dit arbejde.
- Skriv aldrig, at nogen er kriminel. Personen er nævnt i en registrering. En domstol afgør det andet, og det er ikke dig.