Når du er ude af den umiddelbare fare, er det mest nyttige, du kan gøre i det næste minut, at fortælle det til nogen.
Én besked til én person uden for det berørte område. Den person bliver det kontaktpunkt, som alle andre spørger. Det forhindrer seks familiemedlemmer i at ringe til dig på skift, mens du prøver at komme videre, og det forhindrer seks familiemedlemmer i at ringe til alarmcentralen for at melde dig savnet, når du ikke er det.
Skriv, ring ikke. Ved en reel hændelse bliver mobilnettet overbelastet i løbet af få minutter. En tekstbesked fylder et par dusin bytes og vil blive sat i kø og leveret, når et taleopkald ganske enkelt vil mislykkes. Taleopkald optager også kapacitet, som beredskabet har brug for.
Sig fire ting og ikke andet.
- Jeg er i sikkerhed.
- Hvor jeg cirka er.
- Hvor jeg tager hen, hvis jeg tager nogen steder hen.
- Hvornår jeg næste gang tager kontakt.
Det fjerde punkt er det, folk glemmer, og det er det, der forhindrer panik i den anden ende. "Jeg sender en besked igen klokken seks" gør tavshed fra et tegn på katastrofe til et forventet ophold.
Gør dette, før batteriet bliver et problem. Det koster næsten intet nu og kan være umuligt om to timer.