I enhver nødsituation i det seneste årti har falske oplysninger spredt sig hurtigere end selve nødsituationen. Noget af det er opdigtet. Det meste af det er en ægte meddelelse om et andet sted eller en ægte meddelelse fra tre år siden.
Hvor officielle oplysninger faktisk kommer fra. Hvert land på dette websted angiver sin egen krisekanal — et offentligt websted, en radio- eller tv-station, et mobilbaseret varslingssystem eller alle tre. Find din nu, mens der ikke sker noget, og lær, hvordan den ser ud. En person, der aldrig har set en ægte varsling, kan ikke skelne en falsk fra en ægte.
Tre kontroller, der hver tager ti sekunder.
- Hvem sagde det først? Ikke hvem der sendte det til dig. Hvis sporet ender i et skærmbillede, har du et skærmbillede, ikke en kilde.
- Hvornår? Et fotografi af en brændende bygning har ingen dato. Det samme billede genbruges i enhver krise.
- Hvor? Se efter noget på billedet, der fastslår stedet: et skilt, en nummerplade, et sprog på en butiksfacade.
Reglen om at videresende. Hvis du ikke har kontrolleret det, skal du ikke videresende det. I en virkelig nødsituation er de meddelelser, du sender, dem, som mennesker, du holder af, vil handle på, og et rygte ankommer med dit navn på.
Hvis du ikke er sikker, så sig, hvad du faktisk ved: "Jeg har set en meddelelse, der siger X, men jeg har ikke kunnet bekræfte den." Det er en nyttig ting at sende. Et videresendt rygte er det ikke.