Mennesker, der er til stede på andre menneskers værste dage, ophober virkningerne af det, og de faggrupper, der gør det mest, er de faggrupper, der er mindst villige til at sige det.
Hvad der er normalt i dagene efter. Afbrudt søvn, at genopleve det, irritation ude af proportioner, at undgå en vej eller en lugt, at føle sig følelsesløs eller ikke at føle noget og være bekymret over det. Det meste falder til ro.
Hvad der ikke er normalt og kræver hjælp. At det bliver værre i stedet for bedre efter flere uger; mareridt og påtrængende billeder, der ikke forsvinder; at drikke mere; at undgå arbejde eller mennesker; vrede, der skræmmer menneskerne omkring dig; tanker om at skade dig selv.
En enkelt obligatorisk debriefing-session er ikke svaret. At kræve, at alle involverede sætter sig ned og genfortæller hændelsen i detaljer én gang kort efterfølgende, har ikke vist sig at forebygge senere problemer og kan gøre nogle mennesker dårligere. Det, der hjælper, er praktisk støtte, hvile, at kunne tale med mennesker, der forstår arbejdet, når og hvis du ønsker det, og adgang til ordentlig behandling for det mindretal, der har brug for det.
Hvad der faktisk hjælper.
- Søvn, mad og at blive taget af vagtplanen i stedet for at få at vide, at man skal have det fint.
- At tale på dine egne præmisser med kolleger eller med nogen uden for arbejdet.
- At vide, hvad der skete bagefter — resultatet — når det kan deles.
- Grænser: for vagter, for eksponering for grafisk materiale, for hvor mange af disse i træk.
- At spørge nogen direkte, hvis du er bekymret for dem, med de ord, der blev brugt i den foregående lektion.
For alle, der gennemgår grafisk materiale som led i en efterforskning: arbejd i korte sessioner, slå automatisk afspilning fra, slå lyden fra som standard, se stillbilleder frem for video, hvor det er tilstrækkeligt, og stop, når du bemærker, at du er holdt op med at reagere.
Kilde. World Health Organization, War Trauma Foundation and World Vision International, Psychological first aid: Guide for field workers, https://www.who.int/publications/i/item/9789241548205 ; WHO mhGAP, https://www.who.int/teams/mental-health-and-substance-use/treatment-care/mental-health-gap-action-programme
Hvad dette ikke er. Læsning, ikke undervisning, og ikke mental sundhedsbehandling. Hvis noget fra den anden liste gælder for dig, er den nyttige handling at opsøge en kvalificeret person.